Home > Vandfugle
Digesvale
Digesvale (Riparia riparia) er med sine 12 cm Danmarks mindste svaleart. Digesvalens overside mangler det blå skær som de andre svalearter har og virker derfor brunlig. Undersiden er lys flødefarvet, og den har korte ben, hvor fødderne er brunsorte og ikke fjerklædte. Digesvalen er en almindelig ynglefugl i Danmark, men bestanden har været i tilbagegang siden 1960'erne. Tilbagegangen kan måske forklares med tørke i deres vinterkvarterer i tropisk Vest- og Centralafrika. Digesvalerne kommer til landet omkring 1. maj og de flyver tilbage til Afrika i september. Digesvalen bygger rede i klinter og brinker. Rederne udgraves gerne i store kolonier f.eks. ved kysten eller i grusgrave. En ynglekoloni kan huse fra 12 til flere hundrede ynglepar afhængigt af redemulighederne. Selve reden ligger dybt inde i klinten efter en 50 – 120 cm lang indgang. Reden er flettet sammen af strå og fjer. Digesvalen kan som regel nå at opfostre to kuld unger i løbet af en sommer.
Keywords: Svale;Digesvale

Bramgas1_web.jpg canadagaas_web1.jpg Digesvale_web1.jpg Edderfugl_web_004.jpg Fiskehejre5_web.jpg
Rate this file (No vote yet)